Stolen er en vigtig investering, når du sidder ned mere end en time om dagen. En undersøgelse udgivet af Sundhedsstyrelsen fra 2015 viser at smerter i lænden er den mest udbredte sygdom i Danmark, og samtidig den største årsag til lægebesøg, faktisk 10% af alle lægebesøg, hertil kommer de mange sygedage. 880.000 danskere lever med lænderygsmerter. Det er med til at give et billede af, hvor vigtigt det er, at der bliver tænkt mere på forebyggelse for at mindske dette kæmpe problem1. Årsager til rygsmerter kan være mange; at sidde meget ned, i uhensigtsmæssige stillinger og på dårlige stole er nogle af dem.
Billige kontorstole er sjældent en god investering, men omvendt kan man heller ikke regne med at stolen er god, blot fordi den er dyr. Kort fortalt handler det om gode indstillingsmuligheder, støtte de rigtige steder på kroppen og komforten.
Undgå dyre fejlkøb ved at læse Guide til køb af kontorstol nedenfor.
Du har også mulighed for at kontakte os, hvis du ønsker konsulentrådgivning fx til sundhedstjek på arbejdspladsen eller større indkøb. Kontakt Godestol@gmail.com
Guide til køb af kontorstol
Dyr kontorstol versus billig kontorstol
Kan det betale sig at bruge 5000 kr. på en kontorstol, når man kan købe en til under 1000 kr.?
Langt hen af vejen får hvad man betaler for, også når det drejer sig om skrivebordstole. Har du prøvet stolen og føles den behagelig og støttende efter 30 min brug, så er det en god begyndelse. Har du planer om at sidde dagligt i din stol og vil du gerne bruge den i mange år så læs nedenfor:
Den billige kontorstol i forhold til den dyre:
- Generelt er materialerne ikke så holdbare fx kan der forekomme mærkbar forringelse i elasticiteten i skummet i sædet indenfor 1-1,5 år.
- Dårlige materialer være mindre åndbare.
- Stolen har kortere garantiperiode
- Ingen tilfredshedsgaranti efter du har taget stolen i brug
10 gode råd før køb af stol
En god ergonomisk kontorstol skal kunne indstilles til at støtte de rigtige steder på kroppen, for at undgå smerteproblematikker. Derfor er det vigtigt, at stolen har en god pasform, og er fleksibel i forhold til indstillingsmuligheder. Komfort og god støtte går ofte hånd i hånd.
- Siddehøjde – stolen skal kunne justeres tilstrækkeligt, så den passer til høj og lav – ved at gaspatronens vandring passer til behovet (høj vanding hvis personen er høj).
- Ryglæn – mulighed for justering op/ned og gerne justerbar støtte i lænden. Formen af ryglænet skal passe til hulning af ryggens lændesvaj.
- Sædet – mulighed for justering af dybden efter lårbenets længde. Når ryggen sidder helt tilbage kilet op imod ryglænet skal der kunne være plads til 2-4 fingres bredde mellem knæhase og sædets kant (ca. 4-8 cm).
- Sædet – mulighed for at skråtstille nedad fortil for at opnå mere aktiv siddestilling (rygmusklerne arbejder) og herved at kunne opnå varierende arbejdsstilling.
- Sædets polstring og materiale – materialet skal være åndbart, må ikke være glat, polstringen skal være tilpas blød og sædet fortil bør være afrundet.
- Hjulene – til hårde underlag bløde hjul og til bløde underlag (fx gulvtæppe) hårde hjul. Kan hjulene skiftes hvis underlaget på et tidspunkt ændres?
- Brugermanual med billeder og gerne mundtlig instruktion – en let og overskuelig manual til stolene, så det er nemt og overskueligt at justere og indstille. Mundtlig instruktion kan være essentielt for at sikre optimal støtte og gode arbejdsstillinger.
- Særlige behov – er der rygproblemer kan det afhængigt af situationen være relevant med ekstra støtte eller evt en sadelstol hvor ryggen får mulighed for en mere åben kropsholdning. Overvej fysioterapeutisk konsultation.
- Betjeningsknapper – stolen skal nemt og hurtigt kunne indstilles, knapperne skal være let tilgængelige.
- Komfort – Når du har indstillet stolen skal den passe som hånd i handske.