Armlæn eller ingen armlæn?
Det er et individuelt skøn. Armlæn kan i nogle tilfælde være en hindring for at stolen kan skubbes ind under bordet, hvilket ikke fordrer til en god ergonomisk siddestilling med skærm og tastatur. Underarmene skal gerne være understøttet, og kroppen være helt op mod bordkanten så overarme og albuer hviler ind mod kroppen. Derfor er det vigtigt, at stolen kan komme ind under bordet. For at aflaste skulder- og nakkeregion skal albuer/underarme understøttes. Arbejder du ved computer eller sidder du ned ved et skrivebord mere end 30 minutter dagligt anbefales det at have et armlæn.